Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse og indsamle statistik. Ved at bruge Tarp Bageri accepterer du brugen af cookies.

Historie

Tarp Bageri er idag ejet af Søren Rømer Nielsen.

Her er lidt om historien til bageriet:

Anna Mette og Kaj Andersen overtog Tarp Bageri den 1. marts 1978. Det gamle byggeri fra 1917 havde beskæftiget andre bagere før hen og kunne overtages som et allerede indrettet bageri. Anna Mette og Kaj var henholdsvis 22 og 27 år på dette tidspunkt og var meget opsatte på, at få bageriets kvalitet i top. I dag ved vi jo, hvad deres brød står for og hvor høj en kvalitetsgrad det har. De har i mange år arbejdet meget hårdt for at opnå dette og startede da også kun med, at være de to, i den dengang lille virksomhed.

I efterårsferien i 2000 kom Søren i praktik som 13-årig fra Bryndum skole. Efter den uges praktik spurgte han om han kunne få en læreplads i bageriet efter han havde afsluttet 9. klasse og teknisk skole, Kaj svarede at det kunne han godt hvis han kom hver anden weekend som arbejdsdreng indtil skoletiden var ovre. Søren blev udlært i bageriet, dog efter et lille ophold i bageren i Kvickly i Varde på grund af Tarp Bageri som bekendt brændte ned i 2004. I 2005 blev Søren ansat som svend ved Kaj og Anna Mette, som lidt senere også fik deres søn Kasper som chef. I vinteren 2009 sagde Kaj og Anna Mette at Kasper ikke ønskede at overtage firmaet alligevel. Der var det så at der kom en dialog og senere en handel på plads som medførte at Søren som 23-årig blev medejer af firmaet i 2010 med 25%. 1 oktober 2012 købte Søren så de resterende 75% af Tarp Bageri. 

Om bageriet

Hos Tarp Bageri har vi altid travlt, men aldrig mere end at vi har tid til at betjene dig med et smil.
Læs mere

Drive-in

Som et af de få bagerier i landet tilbyder Tarp Bageri mulighed for køb af bagerbrød i  drive-in.
Læs mere

Kager til festen

Vi kan lave alt lige fra kagemænd til bryllupslagkager og tilpasse det nøjagtigt til dine behov.
Læs mere