Om bageriet

 

Tarp Bageri ApS er en mellemstor virksomhed, som i dag beskæftiger ca. 30 medarbejdere fordelt i bageriet og butikken. Personalet består af 5 bagersvende og 1 lærling i bageriet, samt en bagerimedhjælper til det forefaldende arbejde og rengøring. I butikken er der 6 ekspedienter samt 1 som står for fastfood.

 

Derudover er der ansat 10 unge piger til weekendarbejde og ferieafløsning. Vi er et godt blandet team med både unge og ældre, der alle yder en god indsats i Tarp Bageri.

 

Selvom vi altid har travlt, holder vi humøret højt og betjener hver enkelt kunde med et smil. Vi er altid åbne for nye ideer og vi vil gå langt for, at tilfredsstille den enkelte kunde. Så derfor, kig forbi og smag vores gode brød og blive betjent med et smil fra vores altid oplagte personale. 

 

Historie

 

Tarp Bageri er idag ejet af Søren Rømer Nielsen.

Her er lidt om historien til bageriet:

Anna Mette og Kaj Andersen overtog Tarp Bageri den 1. marts 1978. Det gamle byggeri fra 1917 havde beskæftiget andre bagere før hen og kunne overtages som et allerede indrettet bageri. Anna Mette og Kaj var henholdsvis 22 og 27 år på dette tidspunkt og var meget opsatte på, at få bageriets kvalitet i top. I dag ved vi jo, hvad deres brød står for og hvor høj en kvalitetsgrad det har. De har i mange år arbejdet meget hårdt for at opnå dette og startede da også kun med, at være de to, i den dengang lille virksomhed.

 

I efterårsferien i 2000 kom Søren i praktik som 13-årig fra Bryndum skole. Efter den uges praktik spurgte han om han kunne få en læreplads i bageriet efter han havde afsluttet 9. klasse og teknisk skole, Kaj svarede at det kunne han godt hvis han kom hver anden weekend som arbejdsdreng indtil skoletiden var ovre. Søren blev udlært i bageriet, dog efter et lille ophold i bageren i Kvickly i Varde på grund af Tarp Bageri som bekendt brændte ned i 2004. I 2005 blev Søren ansat som svend ved Kaj og Anna Mette, som lidt senere også fik deres søn Kasper som chef. I vinteren 2009 sagde Kaj og Anna Mette at Kasper ikke ønskede at overtage firmaet alligevel. Der var det så at der kom en dialog og senere en handel på plads som medførte at Søren som 23-årig blev medejer af firmaet i 2010 med 25%. 1 oktober 2012 købte Søren så de resterende 75% af Tarp Bageri.

 

Bageri

 

Vi gør meget ud af, at kunden kan få den rigtige smagsoplevelse, når de køber brød i Tarp Bageri og har derfor kun friskt brød i butikken. Det er også altid muligt at få et friskbagt franskbrød eller rundstykker, som vi har bagt i vores butiksovn, med hjem til kaffen. Vi bager brød efter de gamle manérer og traditioner og giver dejen de liggetider det skal have, for at opnå den optimale smag og struktur.


Vi gør alt for, at kunderne er glade og tilfredse med bagværket, men skulle De mod forventning være utilfreds, er vi åbne for kritik. I vores sortiment har vi også hver dag friske, varme rugbrød. Disse fås i flere varianter, fra det almindelige uden kerner til den mere grove type. Vi laver alt i bageriet lige fra tærter, flødekager og wienerbrød. Har kunderne specielle ønsker eller behov, kan de henvende sig til vores personale i butikken. Vi kan lave alt!

Udover at lave brød til vores butik, har vi også et stort engros salg. Således leverer vi brød til mange forskellige virksomheder i Esbjerg og omegn. Dette er noget, vi sætter stor pris på, så synes du at lige netop jeres virksomhed trænger til brød fra Tarp Bageri, så  giv os et kald eller skriv en mail, så vi kan få en snak om det.

 

Konditori

 

Tarp Bageri laver kager til både hverdag og fest og vi er meget fleksible overfor den enkelte kundes behov. Lad os endelig høre hvad lige netop du kunne tænke dig, hvis du skal holde et arrangement.


Er det et mere specielt ønske du har, f.eks. en bryllupskage, afsætter vi gerne tid til en snak om dette. Her vil det være muligt at se billeder af kager vi tidligere har lavet. Ud fra billederne og dine ønsker kan vi opbygge lige netop din personlige kage.


Besøg også:

www.odensemarcipan.dk
www.kagekompagniet.dk